Afasi er patologiske tilstande, hvor sprog ændres som følge af hjerneskade. Det er en af de mest undersøgte patologier på hjerneniveau. Men med hensyn til kørselsafasi er der stadig meget at opdage.
Brocas afasi og Wernickes afasi er blandt de mest populære og almindelige, og måske af denne grund den mest efterforskede. I hele artiklen vil vi behandle kendetegnene ved ledningsafasi, og det vil være muligt at se, hvordan der stadig er debat om de områder, der er berørt på hjerneniveau.
Indhold
Ledningsafasi er en af de mindre almindelige afasi. Ifølge Pedersen (2004) påvirker det 6-7% af befolkningen med hensyn til resten af afasi. I denne type afasi bevares forståelsen, men evnen til at gentage svækkes. Et flydende sprog værdsættes også, men med hyppig tilstedeværelse af fonetiske parafasier. En parafasi består i erstatning af stavelser eller ord bagved på en utilsigtet måde. For eksempel i stedet for at sige "saks" kan patienten muligvis sige "iseras"..
"Afasi er en sprogforstyrrelse erhvervet som et resultat af hjerneskade, som generelt kompromitterer alle dens modaliteter: udtryk og forståelse af mundtligt sprog, skrivning og læseforståelse". -González og Hornauer-Hughes-
Patienter er opmærksomme på disse fonetiske parafasier, og de prøver at korrigere sig selv, kendt som tilgangsadfærd eller sigteadfærd. Efter det foregående eksempel: "bise ... tise ... tiselas ... saks! (Arnedo, Bembibre og Triviño, 2013).
González og Hornauer-Hughes (2014) siger, at "afasi kan produceres af en af følgende årsager: cerebrovaskulær ulykke (CVA), hjerneskade (TEC), tumor (TU), infektioner og neurodegenerative sygdomme".
Nedenfor er en oversigtstabel over de vigtigste ledningsafasi-lidelser (Arnedo, Bembibre & Triviño, 2013):
Videnskabelig forskning er stadig på udkig efter den specifikke skade, der forårsager ledningsafasi. Den stærkeste teori er en afbrydelse mellem Brocas område og Wernickes område på grund af en buet fasciculus skade. Det er dog stadig i fuld udvikling.
"Den buede fasciculus rolle kan være bemærkelsesværdigt mere kompleks end den enkle transmission af information mellem Wernicke og Broca-områderne." -Matsumoto-
Den største kontrovers om denne teori er, at tilfælde af ledningsafasi med kun skade på arch fasciculus endnu ikke er offentliggjort, men tilfælde er blevet beskrevet med nævnte læsion uden symptomer på afasi.
Catani og Mesulam (2008) udtaler imidlertid, at der er stigende data om den buede fascikels tilhørsforhold til den overlegne langsgående fascikels. På denne måde ville det ikke kun involvere den buede fascicle, men de omgivende strukturer. Den overlegne langsgående fascicle er sammensat af tre perisylviske segmenter:
En anden senere undersøgelse foretaget af Bernal og Ardila (2009) ser ud til at indikere, at den buede fascikel forbinder direkte med premotoriske områder, men indirekte med Brocas område gennem premotorisk cortex (involveret i sprogprogrammering).
På trods af alle de igangværende undersøgelser for at afklare, hvilke specifikke områder der er involveret i ledningsafasi, er der ingen tvivl om, at den buede fasciculus er en vigtig struktur i denne patologi.
Efter at have gennemført det indledende interview fremhæver Aguilars team (2010) brugen af "en evalueringsprotokol, der består af orientering, sprog, verbal hukommelse, praksis og gnosiundertest i Barcelonas integrerede neuropsykologiske efterforskningsprogram".
Hovedformålet er at forsøge at genoprette funktionel tale. I dette tilfælde anvendes udskiftnings- og restaureringsteknikker.
Formålet med disse teknikker er at forbedre de bevarede sproglige evner. Samtidig arbejdes der også med enhver form for kommunikation, der måtte være til stede. Terapeuten skal også lære patientens miljø at kommunikere korrekt og passende med ham. Et af de vigtigste mål er at involvere familien i terapi. På denne måde bliver patienten hjulpet til at forbedre kommunikationen.
Familiestimuli (information, som patienten har været i kontakt gennem hele sit liv) og funktionelle stimuli, der er nyttige til at kommunikere de mest basale behov, bruges også..
Blandt restaureringsteknikkerne kan du finde dem, der svarer til komprimering og udtryk for sprog såvel som andre former for udtryk. Både i forståelse og udtryk for sprog udføres arbejde på det fonologiske, leksikalsemantiske og syntaktiske niveau.
Brug af gestus og onomatopoeia. For eksempel vælger patienten et billede og skal beskrive det gennem bevægelser, mens han udsender en onomatopoei, som terapeuten kan gætte..
Lidt efter lidt giver videnskabelig forskning flere data om hjernesygdomme. Data, der tjener til at forbedre livskvaliteten for mennesker, der er ramt af denne type patologier. Hvad der nu er en udfordring, måske om få år, vil føre til en enklere løsning. Det er derfor så vigtigt at fremme forskning, så den kan have en indvirkning på fordel for alle.
Endnu ingen kommentarer