Det dialeph Det er en fonetisk sammensætning af et vers, der gør det muligt at eliminere diftong for at danne en pause. Det vil sige, at det gør det muligt at adskille to sammenhængende vokaler i forskellige stavelser for at tilfredsstille versets metriske behov..
Nogle bibliografier definerer dialekten som en "poetisk licens", fordi den overtræder grammatikloven..
Dialeph sammenlignes med "pause", fordi begge har konceptet om at opdele to vokaler i forskellige stavelser. Afbrydelsen er dog grammatisk korrekt, fordi der er ord på det spanske sprog, der har vokaler adskilt i stavelser.
Men dialeph adskiller, i modsætning til pause, vokalerne, når de er grammatisk diftonger, for at kunne ændre deres udtale i verset.
Følgende er en liste over de mest betydningsfulde møder med vokaler, der omdannes til dialephs og deres forekomst (GUIL):
Et klassisk eksempel, hvor dialephs kan findes, er i følgende vers af Pablo Neruda:
Af bølgen, en bølge og en anden bølge,
havgrøn, koldgrøn, grøn gren,
Jeg valgte ikke en enkelt bølge:
den udelelige bølge af din krop.
I dette vers opnås forskellige dialephs. For eksempel mellem "the" og "o" af (bølgen); mellem "na" og "o" af (en bølge) osv..
I disse dele af verset er vokalerne adskilt i stavelser, så der er metriske og deres udtale er harmonisk. Snarere ville dette blive udtalt med synalfoer (se nedenfor) i hverdagens skrivning og tale..
Derfor ville udtalen af verset være sådan:
>> de-la-o-lau-na-o-la-yo-tra-o-la
se-de-mar-se-de-fri-o-ra-ma-see-de
Jeg-ikke-co-gi-si-nou-na-so-la-o-la
la-o-lain-di-vi-si-ble-de-tu-cuer-po<<
Det er uundgåeligt at tale om dialeph uden at nævne synalepha, fordi begge er afgørende redskaber i poetisk meter. Synalepha er i modsætning til dialepha den fonetiske forening af to sammenhængende vokaler, der findes i forskellige ord.
Det er normalt det sidste bogstav i et ord, der slutter med en vokal, og det første bogstav i det næste ord, der begynder med en vokal..
Synalephs betragtes som diftonger, i modsætning til dialephs, der danner pause. Det forekommer med stor spontanitet både i vers og i daglig tale
Det modsatte sker med dialephs, som generelt bruges som poetiske værktøjer..
Det er vigtigt at huske på, at selvom sinalefa bruges oftere end dialefa, og at disse har helt forskellige effekter, kan du i verset få både synalephs og dialephs.
Sproglige undersøgelser afslører, at synalepha og dialepha for det meste bruger den understregede stavelse, så to forskellige vers med samme betydning kan have forskellige metriske regler. Sådan er det i versene fra Miramontes:
til hvad vrede Justo opmuntrede hende (dialeph)
dem, det tilskynder til la_iracunda Aleto (sinalefa)
Kvindes krop, flod af guld<
Hvor, armene er sunket, modtager vi
En blå lyn, et par klynger
Af lys revet i en gylden kant. (<
Kvindens krop hav af guld<
Hvor, kærlige hænder, ved vi ikke
Hvis brysterne er bølger, hvis de er årer
Armene, hvis de er enkeltvinger af guld. (<
(BLAS OF OTERO)
Endnu ingen kommentarer