Jeg giver dig det bedste citater fra den store Gatsby, roman skrevet i 1925 afAmerikansk forfatter F. Scott Fitzgerald. Fortæller historien om den mystiske millionær Jay Gatsby og hans besættelse af den unge Daisy Buchanan.
Du kan også være interesseret i disse sætninger fra kendte forfattere.
1-Når du har lyst til at kritisere nogen, skal du huske at ikke alle har haft de samme muligheder som du havde.
2-Og så, takket være solen og de utrolige knopper af blade, der blev født i træerne, til den måde, hvorpå ting vokser i hurtige film, følte jeg den velkendte overbevisning om, at livet begyndte igen med sommeren.
3-Brisen blæste gennem rummet og fik gardinet på den ene side til at stige indad og den anden udad som bleg flag, krølle dem og smide dem mod den frostige brudekagebetræk, der var loftet, og krølle dem derefter. gobeliner rødvin, der kaster en skygge over den, som vinden, der blæser over havet.
4-slank, sløv, hænderne hviler forsigtigt på hofterne, de to unge damer gik foran os på vej ud til den farvestrålende terrasse, åben ved solnedgang, hvor fire stearinlys fløj på bordet i den allerede rolige vind..
5-Hans koncentration havde en Jeg ved ikke, hvad ynkeligt, som om hans selvtilfredshed, mere akut end før, ikke længere var nok.
6 - Et øjeblik faldt den sidste solstråle med romantisk hengivenhed på hans strålende ansigt; hendes stemme tvang mig til at læne mig frem, åndenød, da jeg hørte hende ... så blev lysstyrken svækket, og hver af strålerne forlod ansigtet med tilbageholdende beklagelse, da børn forlader en livlig gade, når mørket kommer
7-Silhuetten af en bevægende kat var silhuet mod månens stråler, og da jeg vendte hovedet for at se på det, indså jeg, at jeg ikke var alene: omkring halvtreds meter væk, figuren af en mand med hans hænderne på mine lommer, der stirrede på stjernernes gyldne peber, var kommet frem fra skyggen af min nabos palæ. Noget i hans afslappede bevægelser og den sikre placering af hans fødder på græsset fortalte mig, at det var Gatsby selv, der var kommet ud for at beslutte, hvilken del af vores lokale himmel, der tilhørte ham..
8-Jeg er ikke blevet fuld mere end to gange i mit liv, og det andet var den eftermiddag. Derfor er alt, hvad der skete, indhyllet i en tåget mørke, selvom lejligheden var fyldt med den lykkeligste sol indtil klokken otte om natten..
9-Jeg var inde og ude, samtidig glad og irriteret over den endeløse variation i livet.
10-Lysene lyser, når jorden trækker sig tilbage fra solen, og nu spiller orkestret den voldsomme cocktailmusik, og stemmeoperaen stiger en højere tonehøjde.
11-Ofte kom de og gik uden engang at have set Gatsby; de kom efter en fest med en enkelhed i hjertet, der var deres egen indgangsbillet.
12-Tilfældigt forsøgte vi at åbne en dør, der syntes vigtig, og vi befandt os i et gotisk bibliotek med et højt loft, foret i udskåret engelsk eg og sandsynligvis transporteret i sin helhed fra en række oversøiske ruiner.
13-Månen var højere, og svævende i flodmundingen var der en trekant af sølvskalaer, der skælvede let til lyden af den spændte metalliske plukning af haven banjo.
14-Han skitserede et forstående smil; meget mere end bare omfattende. Det var et af de sjældne smil, som havde den kvalitet at lade dig være i fred. Sådanne smil ses kun fire eller fem gange i løbet af livet, og de forstår, eller ser ud til at gøre, hele omverdenen på et øjeblik, og så koncentrer dig i dig med en uimodståelig fordomme til din fordel. Han viste dig, at han forstod dig til det punkt, hvor du kan forstås, han troede på dig, som du gerne ville tro på dig selv, og han forsikrede dig om, at han tog det nøjagtige indtryk fra dig, at du i dit bedste øjeblik ville ønsker at kommunikere.
15-Mens jeg ventede på min hat i lobbyen, åbnede biblioteksdøren, og Gatsby og Jordan kom ud på samme tid. Han sagde et sidste ord til hende, men angsten i hans opførsel blev pludselig til anspændt formalitet, da flere mennesker henvendte sig til ham for at sige farvel..
16 - En pludselig tomhed syntes at komme ud af vinduerne og portene og omslutter værten i fuldstændig ensomhed nu, der står på verandaen med hånden hævet i en formel farvelgestus..
17-I den charmerende storstedsskumring følte jeg undertiden, at ensomhed greb mig, og jeg følte det hos andre: i de mange ansatte, der vandrede foran vinduerne og ventede på, at det var tid til en ensom middag i en restaurant, unge medarbejdere spilder i tusmørket de mest intense øjeblikke om natten og livet.
18-Hver person formodes at være ejer af mindst en af de kardinale dyder, og dette er min: Jeg er en af de få ærlige mænd, jeg nogensinde har kendt.
19-Så var alt sandt. Jeg så skind af helt nye tigre i hans palads ved Canal Grande; Jeg så ham åbne en rubin kasse for at berolige sig, med dybden oplyst med rødbrun, længslen af hans knuste hjerte.
20-Man kan tage sig af det, han siger, og også programmere enhver lille uregelmæssighed af sig selv i øjeblikke, hvor andre er så blinde, at de ikke ser eller er ligeglade. Daisy har måske aldrig været utro mod Tom, og alligevel er der noget i hendes stemme ...
21-Gatsby købte huset bare for at have Daisy over bugten.
22-Med en slags voldsom følelse begyndte en sætning at ringe i mine ører: "Der er kun de forfulgte og forfølgere, de travle og ledige.".
23-Regnen aftog lidt efter klokken tredive og efterlod en våd tåge, gennem hvilken lejlighedsvis dråber som dug svømmede.
https://giphy.com/gifs/the-great-gatsby-wsYw9tPMLDXFK
24-Han vendte hovedet, da han følte et bank på døren med blødhed og elegance. Jeg gik ud for at åbne. Gatsby, bleg som døden, med hænderne nedsænket som vægte i pelslommerne, stod midt i en bassin med vand og så tragisk ind i mine øjne..
25-Vi har ikke set hinanden i lang tid, sagde Daisy, hendes stemme var så naturlig som muligt, som om der ikke skete noget.
26-Det var tid til at vende tilbage. Mens det regnede, syntes det for mig, som om deres stemmer hviskede, rejste sig og udvidede igen og igen med følelser. Men i den nuværende stilhed troede jeg, at en af de samme også var faldet på huset.
27-Sammenlignet med den store afstand, der havde adskilt ham fra Daisy, havde han virket meget tæt på hende, næsten som om han rørte ved hende. Det virkede så tæt på ham som en stjerne er ved månen. Nu var det bare et grønt lys på en dock igen. Hans fortryllede varetal var faldet med en.
28-Regnen faldt stadig, men mørket var trukket tilbage i vest, og der var en lyserød og guldbølge af skummende skyer over havet.
29-Intet ild eller friskhed kan være større end hvad et menneske er i stand til at værdsætte i sit uudtænkelige hjerte.
30-De havde glemt mig, men Daisy løftede øjnene og rakte hånden ud; Gatsby kendte mig ikke engang. Jeg kiggede igen på dem, og de så tilbage på mig, eksternt, besat af et intenst liv. Så jeg forlod rummet og gik ned ad marmortrappen for at komme ind i regnen og efterlod de to alene i den..
31-Men hans hjerte blev holdt i konstant turbulens. De mest groteske og fantastiske indfald hjemsøgte ham i sin seng om natten.
32 - I en periode var disse drømme en flugt for hans fantasi; De gav ham en tilfredsstillende idé om virkelighedens uvirkelighed, et løfte om, at verdens klippe sad fast på en fees fløj..
33-Flyttet af en uimodståelig impuls vendte Gatsby sig til Tom, som havde aftalt at blive præsenteret som en fremmed.
34-Jeg stoppede aldrig med at triste mig selv ved at se gennem nye øjne på de ting, hvor man har brugt evnen til at tilpasse sig.
35-Daisy og Gatsby dansede. Jeg husker min overraskelse over hans konservative og sjove ræv-trav; Jeg havde aldrig set ham danse. Derefter gik de mod mit hus og sad på tribunerne i en halv time, mens jeg på hendes anmodning holdt vagt i haven
36-Han talte langvarigt om fortiden, og jeg samlede, at han ville genvinde noget, måske et billede af sig selv, at han var gået til at elske Daisy. Han havde ført et rodet og forvirrende liv siden den tid, men hvis han nogensinde kunne komme tilbage til det sted, hvor han startede og genopleve det langsomt, kunne han finde ud af, hvad sagen var ...
37-Hans hjerte begyndte at slå med mere og mere kraft, da Daisy bragte hendes ansigt tættere på hans. Han vidste, at når han kyssede denne pige og for evigt håndjernede sine inexpressible visioner med hendes fordærvelige ånde, ville hans sind ophøre med at vandre urolig som Guds sind..
38-I et øjeblik forsøgte en sætning at danne sig i min mund, og mine læber skiltes ud som dem fra en stum, som om der var flere slag i dem end blot den forbløffede luft. Men de afgav ingen lyd, og det, jeg var ved at huske, blev afskåret for evigt.
39-Vores øjne steg over rosenbusken og den varme eng og skraldet fuld af ukrudt fra de dage med varm sol på stranden. Langsomt bevægede bådens hvide vinger sig mod himmelens kolde blå kant. Ud over strakte det bølgende hav med sine utallige rolige øer.
40-Vi er alle irriterede, fordi effekten af ølen var slidt op, og da vi var opmærksomme på dette, rejste vi stille i et stykke tid. Da dr. T. J. Eekleburgs falmede øjne begyndte at ses i det fjerne, huskede jeg Gatsbys advarsel om benzin.
41-Der er ingen konklusion, der svarer til konklusionen for et simpelt sind, og da vi gik væk, følte Tom de brændende vipper af panik. Hans kone og kæreste, der en time før virkede så sikker og ukrænkelig, gled med spring fra hans kontrol..
42-Du elskede ham aldrig, hører du mig? udbrød hun. Han giftede sig kun med dig, fordi jeg var fattig og træt af at vente på mig. Det var en frygtelig fejltagelse, men dybt inde i hans hjerte elskede han aldrig andre end mig!!
43-Hun tøvede. Hans øjne faldt på Jordan og fortsatte med en slags appel, som om han endelig indså, hvad han lavede, og som om han aldrig i løbet af hele denne tid havde haft til hensigt at gøre noget. Men det blev gjort. Det var for sent.
44-Så vendte jeg mig mod Gatsby, og jeg var forbløffet over hans udtryk. Han syntes, og jeg siger dette med olympisk foragt for det usædvanlige sladder i hans have, som om han havde "myrdet en mand." For et øjeblik kan konfigurationen af dit ansigt beskrives på denne fantastiske måde.
45-De rejste uden et ord; kørt ud; forvandlet til noget flygtigt; isoleret, ligesom spøgelser, selv om vores medlidenhed.
46-"Dødsbilen", som journalisterne kaldte det, stoppede ikke; kom ud af den gribende dysterhed, lavede en kort og tragisk zigzag og forsvandt omkring den næste bøjning.
47-Han bremsede, men uden hensigt at stoppe, indtil, da vi nærmede os de udtryksløse og opmærksomme ansigter fra de mennesker, der var i værkstedet, fik ham til automatisk at bremse.
48-Ved slutningen af dagen gik Daisy over ham. Jeg forsøgte at få det til at stoppe, men det kunne ikke, og så trak jeg nødbremsen i. I det øjeblik kollapsede han på mine ben, og jeg fortsatte med at køre.
49-Selvom de ikke var glade, og ingen af dem havde rørt ølen eller kyllingen, syntes de heller ikke ulykkelige. Der var en umiskendelig atmosfære af naturlig intimitet i maleriet, og nogen ville have sagt, at de konspirerede.
50-De havde aldrig været så tæt i løbet af måneden, at de havde elsket hinanden, og de havde heller ikke kommunikeret dybere med hinanden, end da hun børstede sine tavse læber mod skulderen på hans frakke, eller når han rørte ved fingrene. forsigtigt, som om jeg sov.
51 "De er rådne mennesker," råbte jeg til ham over engen. Du er mere værd end hele den forbandede gruppe sammen.
52-Engen og vejen var overfyldt med ansigterne på dem, der forestillede sig deres korruption; og han havde stået på disse trapper og gemt sin uforgængelige drøm, da vi vinkede farvel til ham.
53-En ny verden, men ikke rigtigt materiale, hvor nogle dårlige spøgelser, der trækker vejret i stedet for luft, vandrede tilfældigt overalt ... som den askefulde og fantastiske figur, der gled mod ham gennem de amorfe træer.
54-Der var en let bevægelse af vandet, næppe mærkbar, da strømmen bevægede sig fra den ene ende til den anden, hvor den kom ud. Med små krøller, der ikke var andet end skyggen af bølger, flyttede måtten med dens belastning uregelmæssigt rundt om poolen. En lille vindstrøm, der krøllede overfladen lidt, var nok til at forstyrre dens barske kurs med sin robuste belastning. Kollisionen med en bunke med blade fik hende til at dreje let og spore, som kølvandet på en genstand i transit, en lille rød cirkel i vandet.
55-Jeg ville medbringe nogen. Jeg ville gå til det rum, hvor han lå, og berolige ham: ”Jeg får dig nogen, Gatsby. Vær ikke urolig. Stol på mig, og du vil se, at jeg vil bringe dig nogen ... "
56-Så da den blå røg fra de skøre blade steg op i luften og vinden blæste og det nyvaskede tøj stivnede på ledningerne, besluttede jeg at vende hjem.
57-Gatsby troede på det grønne lys, den orgiastiske fremtid, der år efter år går tilbage før os. Dengang var det undvigende for os, men det betyder ikke noget; i morgen løber vi hurtigere, vi udvider armene yderligere ... indtil en god morgen ...
58 - På denne måde fortsætter vi flittigt, både mod strømmen, i regression uden pause mod fortiden.
Endnu ingen kommentarer