Ruben Bonifaz Nuño (1923-2013) var en mexicansk forfatter, digter og essayist, der stod ud for sine studier og viden om de gamle civilisationer i Rom og Grækenland. Det er værd at fremhæve denne forfatteres præstation som oversætter af de mest repræsentative klassiske værker fra disse civilisationer..
Bonifaz Nuños arbejde var præget af brugen af et præcist sprog, der var det klassiske og moderne blandet i hans tekster. Blandt de titler, der skilt sig mest ud fra forfatteren, var: Mantlen og kronen, De fattiges ild, Tigerfløjen, Flammen i spejlet Y Albur af kærlighed.
Artikelindeks
Rubén Bonifaz Nuño blev født den 12. november 1923 i byen Córdoba, Veracruz. Han kom fra en kulturfamilie, der var dedikeret til telegrafi. Selvom dataene om hans familie ikke er kendt, vides det, at hans forældre lærte ham respekt for alle mennesker, uanset race eller religion.
Bonifaz deltog i sine primære og sekundære studier i sin hjemby og fra en tidlig alder viste hun interesse for breve og litteratur. Senere gik han til hovedstaden i landet for at uddanne sig til advokat ved National Autonomous University of Mexico (UNAM), hvor han dimitterede i 1949.
I løbet af sine universitetsår udgav han sit første poetiske værk, som han titlede Engelens død. I 1951 begyndte han at konsolidere sin litterære karriere ved at modtage et års stipendium fra Centro Mexicano de Escritores, og to år senere kom hans anden digtsamling frem: Billeder.
Den spirende skribent dedikerede også en god del af sit liv til akademisk undervisning og underviste i latinklasser på UNAM i 1960'erne. Fire år senere sluttede han sig til Kommissionen for planer for undervisning i klassiske breve ved fakultetet for filosofi og breve.
Bonifaz Nuño, ud over at dedikere sig til at skrive og undervise, brugte sin tid på oversættelse af klassiske værker af forfattere som: Homero, Virgilio og Ovidio. Han var også en fremragende lidenskabelig og kender af Nahuatl-sproget; hans kontrol over dette sprog blev øget af hans nærhed til oprindelige.
Bonifaz var en fremtrædende forfatter, der aldrig fortrængte hans intellektuelle og litterære aktiviteter. Nogle af hans seneste værker var: Trovas fra det forenede hav Y Skeletter. Han døde den 31. januar 2013 i Mexico City i en alder af niogfirs..
- Medlem af det mexicanske sprogakademi siden 19. august 1962. Han besatte V-stolen den 30. august 1963.
- Nationalpris for litteratur og lingvistik i 1974.
- Rafael Heliodoro Valle Latinamerikanske pris for breve i 1980.
- Æresbevis, Rom, 1981.
- Alfonso Reyes International Award i 1984.
- Læge Honoris Causa fra University of Colima i 1985.
- Mindemedalje for Palace of Fine Arts i 1997.
- Ibero-American López Velarde Award i 2000.
Rubén Bonifaz Nuños litterære stil var præget af brugen af et klart og præcist sprog, både ædru og udtryksfuldt. Meget af hans arbejde omfattede poesi, hvor han berørte kærlige og lidenskabelige temaer med melankolske træk. Metaforerne og symbolerne berigede yderligere hans tekster.
- Engelens død (1945).
- Billeder (1953).
- Dæmonerne og dagene (1956).
- Kappen og kronen (1958).
- Almindelig sang til Simón Bolívar (1959).
- Dårlig ild (1961).
- Syv af sværd (1966).
- Tigerfløjen (1969).
- Flammen i spejlet (1971).
- Tre digte fra før (1978).
- Ellers det samme (1979).
- Ess af guld (nitten og firs).
- Hjertet af spiralen (1983).
- Albur af kærlighed (1987).
- Armbånd til Lucía Méndez (1989).
- Fra hendes krops tempel (1992).
- Trovas fra det forenede hav (1994).
- Skeletter (2003).
- Ven, som jeg elsker (2004).
- Ære for fare (2012).
- For dem der kommer til festene (2012).
- Kærlighed og vrede: Gaius Valerius Catullus (1977).
- Cynthias kongeriger. Om Propercio (1978).
- Aeneid (1973). Af den romerske digter Virgil.
- Kunsten at elske Y Elsker retsmidler (1975). Af den romerske forfatter Ovidius.
- Metamorfose (1979). Ovid.
- Af tingens natur (1984). Af den romerske Lucretius.
- Olympisk (1990). Fra den græske Pindar.
- Hippolytus (1998). Fra den græske digter Euripides.
- Iliade (2008). Homer's.
"I svimmelheden i den englebrønd
drej og blomstr i ørkenen
salt og giver døre til dem
og varme fugle og frugter ...
Jeg, den udstødte; Jeg, offeret
af pagten vender jeg tilbage, fyret,
til armene, hvor jeg holder dig.
Fra knæ til knæ, din,
håndfladen af det fastholdende rum
han lægger på søndag og spænder sit opkald:
dens ædle klokkehimmel,
dens fuldbyrdelse i visdom,
deres fælles flag af pigge ...
Og med hvilke krav hævder du mig;
du beriger mig med hvilke job;
til hvilke opkald fordømmer du mig?.
Når en svale snurrer
arteriel, bliver gennemsigtig
gennem ufrugtbare ørkener
styrer det uforståelige i ord;
saml den ønskede frugt fra portene
med boltene trukket ud ".
"Ven jeg elsker: Bliv ikke gammel.
Lad tiden stoppe uden at røre ved dig;
tag ikke din kappe af
af perfekt ungdom. Stadig
ved siden af din søde pigekrop
bliv, for at finde dig, tid.
Hvis din skønhed har været
nøglen til kærlighed, hvis din skønhed
med kærlighed har han givet mig
sikkerheden ved lyksalighed,
selskabet uden smerte, flyvningen,
forblive smuk, altid ung.
... Hold mig i glæden ved at se på dig
kom og gå i rytme, gå
og når du går, gynger
som om du kom tilbage fra vandhanen
bærer en kande på skulderen ... ".
Endnu ingen kommentarer