Det anacoluthon det er en inkonsekvens i strukturen af en proposition, der i de fleste tilfælde er produktet af en pludselig ændring i diskursen. Disse typer af uoverensstemmelser er meget almindelige i mundtligt sprog, men de forekommer også skriftligt..
I sig selv præsenteres denne svigt i syntaksen (regler for sammenføjning og tilknytning af ord) som en overtrædelse af sprogets regler, skønt det generelt ikke skyldes manglende kendskab til disse regler. Dens praktiske effekt er en diskontinuitet i rækkefølgen af konstruktionen af et udtryk.
Etymologisk kommer anacoluto fra det latinske anakólouthon ('følger ikke', 'ubetydelig'). Fra spansk begyndte det omkring 1900 at blive brugt med betydningen: Inkonsekvens i regimet eller i konstruktionen af en sætning.
På den anden side bruges det i litterær skrivning som en retorisk anordning til at efterligne en uformel tanke eller samtale og forårsage en vis indvirkning på læserne. Denne ressource bruges meget især inden for den kaldte stil strøm af bevidsthed.
Derudover forekommer det i afslappede taler, især dem, der finder sted inden for en dagligdags sammenhæng. Dette sker, fordi daglig tale ikke kræver syntaktisk perfektion.
Artikelindeks
En af de mest fremragende egenskaber ved anacoluto er, at den forekommer hyppigere i tale end skriftligt. Årsagen til dette er, at skriftsproget normalt er mere præcist og bevidst..
På den anden side betragtes det i grammatik som en fejltagelse. Men i retorik er han en figur, der viser spænding, forvirring eller dovenskab. De kan findes i poesi, drama og prosa for at afspejle uformel menneskelig tænkning.
Anacolutos sidestilles normalt med en af sprogets laster: solisme. Sidstnævnte defineres som manglende eller syntaksfejl.
Nu, selvom en anacoluto også repræsenterer en fejl i syntaksen, skyldes dette en diskursforstyrrelse (forsætlig eller utilsigtet). For deres del skyldes solismer uvidenhed om de grammatiske regler.
Anapodoton er en meget almindelig type anacoluto. Dette består i udeladelse af anden del af en sætningssekvens. Mange gange afbrydes dette af et afsnit, og derefter udelades anden del.
For eksempel: "Du ved allerede, hvordan ting fungerer her ... Eller gør hvad der bliver bedt om dig, for det er at gøre, som det skal være ... På den måde har du ikke et stort problem".
I sætningssekvensen i dette eksempel er der en disjunktiv sætning afbrudt af et underafsnit: "Eller gør hvad der bliver bedt om dig ...". Men den anden del af sekvensen elideres og producerer således en anacoluto.
Et andet typisk tilfælde er anapodoton eller gentagelse af en del af en sætning (som en omskrivning). Dette medfører også en forstyrrelse i bønnen.
Bemærk dette fænomen i: "Når du kommer, kommer du og så taler vi." I dette tilfælde svarer "du kommer" til "når du kommer".
Derudover er journalistisk anacoluto meget hyppig i overskrifterne og i artiklerne i pressen. Dette sker ved mange lejligheder på grund af den begrænsede plads, der er til rådighed, eller kortfattetheden ved denne genre..
De følgende to uddrag svarer til værket Memorial del convent (1982) af forfatteren José de Sousa Saramago. Som det kan ses i disse fragmenter, er anacolutos almindelige i denne forfatters fortælling..
"Dette er sengen, der kom fra Holland, da dronningen kom fra Østrig, som blev bestilt med vilje af kongen, sengen, der kostede 75.000 korsfarere, at der i Portugal ikke er arkitekter af en sådan skønhed ...".
I dette fragment gentages sætningen "sengen" i et underafsnit. Når sætningen genoptages, følger den "hvem", der synes at være genstand for "sengen" (skønt det logisk set er emnet "kongen") og en anacoluto forekommer..
"Da sengen blev anbragt her og samlet, var der stadig ingen bedbugs i den ... men senere, ved brug, er kroppens varme ... at hvor dette fyldt med bugs kommer fra, er noget der ikke er kendt ... "
I denne sætning afbrydes forklaringen: der var ingen bedbugs, men senere ... Derefter nævnes forskellige begivenheder, men forfatteren afslutter ikke rigtig ideen.
Måden at tale om karakteren Cantinflas, spillet af skuespilleren Mario Moreno, var meget særlig. I de følgende udskrifter af hans film Der er detaljerne i 1940 er forstyrrelserne i talen tydelige.
"Nå, der er detaljerne! Hvad bragte han ung - det viser sig, at han for øjeblikket siger, at alt, hvem ved det ... fordi det ikke er tilfældet, og hvor du ser, hans egen frigørelse, men så ser hver ting ting efter ham .. .
I dette fragment forsvarer figuren sig selv i en mordretssag mod ham. Diskursforstyrrelser er ekstreme i et sådant omfang, at det er uforståeligt.
“Ser du slimet hår ud ... Vent! I alt - men nej, for ja, ingen måde. Bed om, at du ikke er klar over det, men vi tøver meget. En anden dag greb en af dem mig i telefonen, se hvordan du bliver ... ".
Karakteren fortsætter med sit forsvar, men han er ikke i stand til at formulere sætningerne fuldstændigt. For eksempel til udtrykket "bare fordi" en anden del forventes, men den findes ikke.
”Fordi hvad når man finder sig selv kæmpe for proletarisk forening?
behov var der af det? Fordi du og jeg, nej. Men hvad du i alt ...
Der er mindst to anacolutos i denne del af udskriften. Den første er "fordi du og jeg, ja nej." Og det andet er "Men hvad du i alt." I begge tilfælde svarer sætningens første og anden del ikke.
Endnu ingen kommentarer