Jeg giver dig det bedste sætninger og dialoger af Livet er smukt, Italiensk film instrueret af og med Roberto Benigni i hovedrollen. Det kom frem i 1997, og dets argument handler om handlinger fra en jødisk far, der søger at beskytte sin søn, når de først er fængslet i en nazistisk koncentrationslejr.
Du kan også være interesseret i disse sætninger fra Hollywood-biografen.
-De sædvanlige barbarer, vandaler. Det er trist. Bullshit! "Jødisk klovn." -Elysium.
-Er der nogen Dora her? Hun er italiensk. Hun er min kone. -Guido Orefice.
-Jeg kunne ikke lide toget. -Giosué Orefice.
-Heller ikke mig. Vi tager bussen tilbage, okay? De lyttede! Vi tager bussen tilbage! -Guido Orefice.
-Hvad er dine politiske præferencer? -Guido Orefice.
-Benito, Adolfo! Sid ned! Undskyld, Guido, hvad fortalte du mig? -En anden mand.
-Far, jeg kan ikke finde nogen af de andre børn, og en dame kom for at bede mig om at tage et bad. -Giosué Orefice.
-Det er en god ide. Gå og tag et bad. -Guido Orefice.
-Farvel og opfør dig, fordi det er vanskelige tider. Hårde tider! -Oreste.
-Spillet begynder nu, den der er her. Den første, der har tusind point, vinder. Prisen er en tank! Heldige dig. Hver dag meddeler vi, hvem der fører fra den høje stemme. Den der har færrest punkter skal bære et skilt der siger "idiot" bagpå her på ryggen. -Guido Orefice.
-Dværge og snehvide sætter sig ned for at spise. Hvor hurtigt tror du, det vil tjene dine gæster næste gang? På syv sekunder! -Gåde.
-De laver knapper og sæber fra os. De brænder os alle i ovnen. En mand græd og sagde det. -Giosué Orefice.
-Troede du på hende igen? Jeg troede, du var en smart, klog og intelligent dreng. Gå figur. I morges vaskede jeg hænderne med Bartolomeo. Og så knap jeg op med Francesco. Eller forestil dig: "Denne mand er lavet af træ og brænder ikke, fordi han ikke er tør nok" Lad os være seriøse! -Guido Orefice.
-Dejligt at møde dig. Jeg er prins Guido. Alt her er mit. Her begynder fyrstedømmet. Jeg kalder dette sted Addis Abeba. Jeg vil ændre alt det. Uden for køerne kommer kamelerne. Selv et par flodheste. Jeg må gå, jeg møder prinsessen.-Guido Orefice.
-Godmorgen Prinsesse! -Vejledning.
-Hvor frygtelig! Det dræbte mig næsten. Har jeg såret dig? -Dora.
-Det havde aldrig været bedre. Forlader du altid huset sådan? -Guido Orefice.
-Lyt til dette problem. Jeg husker det, fordi det chokerede mig. En sindssyg koster staten fire mark om dagen. En krøblet, fire og et halvt mærke. En epileptiker, tre og et halvt mærke. I betragtning af at gennemsnittet er fire mark, og vi har 300.000 patienter, hvor meget ville staten spare, hvis disse personer blev elimineret. -Politimand.
-Vi ville spare 1.200.000 mark om dagen. - Rodolfo.
-Nemlig! -Politimand.
-Hvis du siger mit navn, er jeg ikke der mere. Hvem jeg er? Stilheden! -Gåde.
-Tænk på en solsikke, de bøjer sig for solen. Men hvis du ser nogen bøjet over, ved du, at han er død. Her tjener du, du er ikke en tjener. Service er en højeste kunst. Gud var den første tjener. Gud tjener mennesker, men han er ikke menneskers tjener. -Eliseo Orefice.
-I det mindste får de ikke børn eller ældre voksne til at arbejde. -Dora.
-De får dem ikke til at fungere, fordi de dræber dem! En dag vil du høre en dame sige: Børn, kom og tag et bad! Så sætter de dig i et gaskammer. -Fange.
-Se på mig, prinsesse. Kom nu, jeg er hernede. Se på mig prinsesse. Vend prinsesse rundt. -Guido Orefice.
-Jeg har noget vigtigt at fortælle dig. Vent på mit signal. -Dr. Lessing.
-Jo mere der er, jo mindre ser du. Mørket! -Gåde.
-Dette er min historie. Dette er det offer, min far bragte. Dette er den gave, du gav mig. -Giosué Orefice.
-Du faldt i søvn, mens du talte til mig! Hvordan gjorde du det?. -Guido Orefice
-Schopenhauer. -Ferrucio.
-Hvem?. -Guido Orefice.
-Schopenhauer siger, at med vilje kan du gøre, hvad du vil. "Jeg er, hvad jeg vil være". Lige nu vil jeg sove, så siger jeg mig selv. "Jeg sover, sover", og godt falder jeg i søvn. -Ferrucio.
-Hvorfor lader de ikke jøderne eller hundene ind? -Giosué Orefice.
- Alle gør, hvad de vil, Joshua. I den hardware butik tillader de ikke spaniere eller heste at komme ind. Senere på apoteket tillader de ikke kinesere eller kænguruer at komme ind. De kan ikke lide dem. Hvad kan jeg sige? -Guido Orefice.
-Hvilken slags sted er dette? Det er smukt: duer flyver, kvinder falder fra himlen! Jeg flytter her! -Guido Orefice.
-De stoppede toget for at lade mor komme op. -Giosué Orefice.
-Hvornår kan jeg se min mor? -Giosué Orefice.
-Når spillet er slut. -Guido Orefice.
-Og nu, mine damer og herrer, en storslået overraskelse fra Grand Hotel. Den etiopiske kage. -Guido Orefice.
-Du har ingen idé om, hvad jeg fortæller dig, gør du? -USSoldat.
-De leder efter nogen, der taler tysk for at oversætte deres instruktioner til dem. -Bartolomeo
-Mig! Jeg vil gøre det! Jeg oversætter for dem! -Guido Orefice.
-Du taler tysk? -Bartolomeo.
-Nej. -Guido Orefice.
-Hastende telegram. Jeg skal straks til Berlin. Hvad er disse blomster? -Dr. Lessing.
-De er til hans afgang. -Guido Orefice.
-Jeg tager kun en. Jeg tager det med til min kone, Guidos blomst. Jeg nød virkelig din virksomhed. Du er den mest opfindsomme tjener, jeg nogensinde er stødt på. -Dr. Lessing.
-Tak, du er den mest kulturelle kunde, jeg er stødt på. -Guido Orefice.
-Giosué, hvorfor er du her? Du skal ikke være her! Gå væk! Hvorfor er du ikke sammen med de andre børn? - Guido Orefice.
-De sagde, at alle børnene måtte bade i dag, og det vil jeg ikke. -Giosué Orefice.
-Stilhed er det mest kraftfulde råb. Er han din ven digteren? -Elysium.
-Disse fyre er vanvittige! Dette skal veje hundrede kilo! Det må være som 3.000 grader herinde. Vittorino, jeg kan ikke klare det mere! -Guido Orefice.
-Du kan miste alle dine point på en af følgende måder. Én: Hvis du græder. To: Hvis du beder om at se din mor. Tre: Hvis du er sulten og bestiller en snack. Glemme! -Guido Orefice.
-Jeg har brug for din underskrift for at åbne min boghandel. -Guido Orefice.
-Hr. Rodolfo, fortalte jeg ham. -Sekretær.
-Bare en underskrift. -Guido Orefice.
-Nej jeg kan ikke. Min afløser er her om en time. Spørg ham. -Rodolfo.
-Alt hvad jeg behøver er en underskrift. -Guido Orefice.
-Vi lukker ved en her. -Rodolfo.
-Det er ti mod en. -Guido Orefice.
-Indsende en klage. -Rodolfo.
-Hvad kan der ske med mig? Det værste, de kunne gøre mod mig, er at klæde mig af, male mig gul og skrive til mig "jødisk tjener." Jeg vidste ikke engang, at denne hest var jødisk. -Guido Orefice.
-Min Gud, barmhjertighed! Lad dette ikke være sandt. En anden middag hvor præfekten? -Dora.
-Vi skal dø her. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg holder op med at gøre dette. Jeg siger dig, at jeg ikke kan gøre det. Hvad skal de gøre mod mig? -Guido Orefice.
-De vil dræbe dig! -Vittorino.
-Hvor skal denne ting hen? -Guido Orefice.
-Her nede. -Vittorino.
-OMG! Jeg kan aldrig gøre det! -Guido Orefice.
-Far, du skræmte mig forfærdeligt! -Giosué Orefice.
-(Sarkastisk) Naturligvis! Vores løb er overlegen. Jeg er lige kommet fra Rom for at fortælle jer, børn, at vores race er overlegen. Jeg blev valgt af racistiske italienske forskere for at bevise det. Hvorfor valgte de mig? Jeg fortæller dig? Hvem vil være smukkere end mig? (…) Jeg er en ren arier. -Guido Orefice.
-Du har aldrig været i et tog, har du? De er vidunderlige! Alle står, limet til hinanden, og der er ingen pladser! -Guido Orefice.
-Dora og jeg blev født på samme gade. Vi gik i skole sammen og havde de samme venner. Dora er kvinden i mit liv, og jeg er hendes mands mand; derfor har vi besluttet at blive gift næste år. Alle jer er inviteret den følgende 9. april til basilikaen Santa María del Pellegrino. -Rodolfo.
-Godmorgen Prinsesse. I aftes drømte jeg om dig hele natten. Vi skulle i biografen. Du havde den lyserøde dragt på, som jeg virkelig kan lide. Du er alt, hvad jeg tænker på, prinsesse. Jeg tænker altid på dig. -Guido Orefice.
-Min mand og min søn er på det tog. Jeg vil gå på toget. Hørte du mig? Jeg vil gå på toget. -Dora.
-Du kan ikke forestille dig, hvor meget jeg vil elske, ikke kun en gang, men igen og igen. Men jeg vil aldrig fortælle nogen, især dig. De bliver nødt til at torturere mig. (...) Jeg bliver nødt til at være skør for at fortælle dig det. Jeg kunne endda elske dig nu lige her resten af mit liv. -Vejledning.
-Du skal komme til politichefens kontor. -Officiel.
-Igen? -Guido Orefice.
Det var det allerede. -Giosué Orefice.
-Gå. -Officiel.
-Hvorfor? -Guido Orefice.
-Som du ved, kom inspektøren til Rom for at fortælle os om racemanifestet underskrevet af de fleste af de mest fremtrædende italienske forskere. Det vil vise, og det ærer os, at vores løb er et overlegen løb, det bedste af alle. Sæt plads. Gå videre, inspektør. -Politimand.
-Du er sådan en god dreng. Søvn. Drøm sødt. Måske drømmer vi begge. Måske er det hele en drøm, og mor vil vække os med mælk og småkager. Efter at have spist vil jeg elske hende to eller tre gange. Ja jeg kan. -Guido Orefice.
-Vi vandt! Vi tjener tusind point! Min far og jeg vandt førstepladsen, og vi vandt en rigtig tank! Vi vandt! Vi vandt! -Giosué Orefice.
-Intet er mere nødvendigt end det unødvendige. -Eliseo Orefice.
-Dette er en simpel historie ... men en, der ikke er let at fortælle. -Giosué Orefice.
-Den er skadet? -Elysium.
Endnu ingen kommentarer