Det persisk litteratur henviser til den litterære tradition, der opstod i det tredje islamiske århundrede (9. århundrede e.Kr.) samtidig med genfødelsen af det persiske sprog som et litterært medium.
I mere end et årtusinde fortsatte den med at eksistere som en levende og yderst produktiv ”tradition”. Og han havde en uovertruffen kommando over alle aktiviteter på niveau med uddannet litteratur..
Dens normative styrke var også tydelig i litteraturerne fra andre muslimske nationer, der ikke var sprogbrugere, men som var stærkt påvirket af denne litterære tradition..
Selv ikke-muslimske civilisationer - især jøder og zoroastriere - fulgte trofast klassiske regler, når de beskæftiger sig med persisk poesi med temaer, der hører til deres egne religiøse traditioner..
Hegemoniet i det normative system for klassisk persisk litteratur blev først brudt i det 20. århundrede, da en moderne persisk litteratur opstod, en helt anden tradition dybt påvirket af vestlige modeller..
Persisk kultur havde sin oprindelse i en række vandringer, der var bestemt til det iranske plateau mellem Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Folkene i Lilleasien, det sydlige Rusland og Ukraine led dertil..
Hans litteratur anslås at strække sig over en kulturel periode på mere end 2.500 år. Imidlertid kunne mange af de dokumenter, der blev produceret i de tidlige epoker (præ-islamisk periode), ikke gendannes..
Persisk litteratur havde imidlertid en høj diffusion på grund af imperiets enorme omfang. Som et resultat kan værker skrevet på persisk findes i lande som Pakistan, Afghanistan, Indien og andre lande i Centralasien..
Indtil den sene sassanidperiode (226-651 e.Kr.) var det præ-islamiske persiske imperium primært et ikke-skrivende samfund. Som et resultat var hans litteratur i lang tid i det væsentlige en mundtlig tradition..
I de tidlige dage af dette imperium blev skrivning brugt i kongelige inskriptioner eller til administrative og økonomiske formål. Derfor var det i århundreder det eksklusive privilegium for skriftkloge eller præster.
Værkerne fra denne periode er religiøse digte og kærlighedshistorier. Det sprog, der blev brugt i kompositionen, var arameisk og græsk.
Hovedsageligt på grund af litteraturen i denne periode kunne meget få komplette værker af litterær værdi overleve..
Denne periode er indrammet mellem det 9. og midten af det 19. århundrede. I denne periode begunstigede fremkomsten af papir og driften af de første trykpresser produktionen af skriftlige litterære værker..
En anden faktor i udviklingen af persisk litteratur i denne periode var den arabiske erobring af deres territorier. I modsætning til det sædvanlige i disse sager blev persisk retten til de første muslimske fyrstedømmer..
Næsten al skrivning i løbet af denne tid tog form af poesi, selvom nogle vigtige værker i fortællende prosa også er fra den tid. Blandt dem er Aladdin, Ali Baba og de fyrre tyve eller sømand Sinbad.
Således sendte persiske historikere og åndelige figurer skriftlige værker, nogle fra deres præ-islamiske æra, til den muslimske verden. Disse omfattede, ud over historier, historie, moralsk instruktion og politisk rådgivning.
På trods af arabisk styre blev perserne imperiets bureaukrater og skriftkloge. Således blev dets forfattere og digtere gradvist. De skrev på persisk, men også på græsk og arabisk.
I det 19. århundrede gennemgik den persiske litteratur en dramatisk ændring. Begyndelsen på denne ændring blev givet af det daværende regerings politiske behov for at tilpasse persisk litteratur til samfundets fremskridt og modernisering.
Mange litterære kritikere hævdede, at persisk poesi skulle afspejle realiteterne i et land i overgang. Derfor begyndte en eksperimenteringsproces med en ny leksikal-semantisk retorik og struktur..
Tilsvarende er mange aspekter af vestlig litteratur tilpasset behovene i den iranske kultur..
Nye persiske forfattere fra denne periode skaber historier, der fokuserer på plot og handling snarere end humør eller karakter..
Ligeledes eksperimenteres forskellige tilgange fra realisme og naturalisme til surrealistisk fantasi..
Han er også kendt som "Ordets Herre." Han betragtes som den vigtigste digter i persisk litteratur. Han er forfatteren af det udødelige epos med titlen shāhnāma eller Kongebog. Dette er et nationalt arbejde i Persien (i dag Iran)
Dette var en muslimsk persisk mystiker og digter. Han er anerkendt for sit mesterværk Mantiq al Tayr (Fuglesproget eller Fuglekonferencen). I dette arbejde sammenlignes den menneskelige sjæl med fugle.
Andre værker i hans repertoire er Diwan, gruppen af kvartetter berettiget Mukhtar-Nama, Moktar eller Mukhtar Nama (Valgfri bog) og Tadhkirat al-Awliya eller Tazkirat al-Awliya (Mindesmærke for de hellige).
Han betragtes som en af de store romantiske episke digtere i persisk litteratur. Deres kulturarv er meget æret i det nuværende Iran, Afghanistan, Tadsjikistan og Aserbajdsjan. Den realistiske og dagligdags stil var kendetegnende for hans arbejde.
Fra den litterære produktion af denne forfatter kan man citere Haft Paykar (de syv skønheder), den tragiske romantik med titlen Chosroes og Shirin Y Eskandar-nameh (Alexanders bog).
Forugh Farrojzad var en iransk digter og filmregissør. Hun var også et emblem for den feministiske bevægelse i sit land og tilhørte gruppen af renovatører af litteratur fra det 20. århundrede..
Farrojzad huskes godt for sine værker Fange, Væggen, Oprør, I en anden daggry Y Vi tror på begyndelsen på den frostsæson (postume arbejde udgivet i 1974), blandt andre.
Dette var en iransk oversætter, fortæller, forfatter og digter, der dedikerede sit liv til studiet af vestlig kultur og hans lands historie.
Af hans arbejde skiller de sig ud Begravet levende, Mongolsk skygge, Tre dråber blod, Chiaroscuro, Lord Vau Vau, Den blinde ugle, Den omstrejfende hund, Madame alaviyeh, Chatter, Lord Haŷi Y I morgen, blandt andre titler.
Endnu ingen kommentarer