Det handlinger De er de litterære udtryk af stor betydning, der er typiske for den episke genre. I dem er en helt brændende indsats ophøjet for at overvinde de prøver, som liv og skæbne stiller ham. Dydene ved denne figur, af dette idol, giver kraft til billedet af sit folk og ophøjer hans navn..
Epics lavet i middelalderen betragtes også som gerningsmænd. Alle disse litterære manifestationer blev formidlet mundtligt og skriftligt blandt de forskellige befolkninger i middelalderen, hvor den mundtlige form var den mest fremherskende, et produkt af den analfabetisme, der eksisterede på det tidspunkt..
Derfor var minstrels mest ansvarlige for at sprede dem. Disse trubadurer gik fra by til by, stod på pladserne og råbte bedrifterne fra de forskellige personligheder, de havde læst eller hørt om, eller dem, de selv havde set..
Det er vigtigt at begrænse disse minstrels hukommelseskvaliteter, som måtte gentage mellem to tusind og tyve tusind vers for offentligheden, der observerede dem. De lærte vers, efter besværlige undersøgelser, blev almindeligvis ledsaget af lute-harmonier, som noget letter læring og formidling.
Artikelindeks
De første datoer for gerningsmænd er mellem det 11. og 12. århundrede. I Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien blev bedrifterne fra hvert folks store krigere spredt gennem gaderne. Asien var ikke langt bagefter, i Rusland var det også sædvanligt.
Ingen menneskelig befolkning undslap denne karakteriserings idealisering for at skabe rødder mod et land, en tro eller en doktrin. Mængden af vers, som disse kompositioner havde foreslået på forhånd, fortjente brugen af forskellige mnemoniske ressourcer til deres memorisering..
Sangene var organiseret i variable strofer med hensyn til antallet af vers, som var relateret til hinanden ved hjælp af rim..
Normalt var rimet assonans, selv om konsonans i visse tilfælde blev præsenteret. Denne nexus, et produkt af rim, gav talen stor styrke og lette dens forståelse..
Ligesom historien opstår gennem skrivning, er der sikkerhed for troværdigheden af oprindelsen af gerdsangene på grund af de datoer, der er placeret i manuskripterne, der er lavet af kopisterne..
Normalt var de, der transskriberede, ikke ministrene, men erfarne skriftkloge, der stationerede sig omkring trubadurerne under fortællingen. Blandt de mest kendte kopister og samlere i Spanien er Per Abbat, der tildeles kompilering og transkription af versene i Syng af min Cid.
Som præsenteret af de forskellige poetiske manifestationer, der er udviklet af mennesket, har gerningsmændene særegenheder, der gør det unikt. Nogle af disse singulariteter vises nedenfor:
Dette er en af de egenskaber, der mest tillod spredningen, og som gjorde, at den også i dag udgør en del af mange folks kulturarv. Den sproglige enkelhed i deres budskab gjorde det muligt for dem at trænge dybt ind i befolkningen, som til gengæld foruden at lære af dem formidlede og berigede dem.
Dette er et pædagogisk og andragogisk aspekt af stor værdi, der skal fremhæves. Minstrels var lærerne i middelalderen. Disse tegn fulgte de athenske skoles gode skikke, idet de praktisk talt førte teatret ud på gaden for at uddanne sig på en populær og malerisk måde.
På grund af sin mundtlige karakter er det meget almindeligt at finde lyriske varianter på den samme sang, produkt af de ændringer, som hver minstrel tilføjede, tilpasset naturligvis til hver enkelt persons oplevelser og læring.
Dette beriger ham i stedet for at forvirre eller skabe dualiteter med hensyn til et tema eller en historisk linje om en bestemt helt.
At have flere visioner om den samme historie giver os mulighed for at se aspekter, der kunne være gået ubemærket hen af andre gertsangere; og dermed bliver lytterens og transkriberings perspektiver udvidet.
Skødesangene, til trods for at de er berørt af de overdrivelser, der er typiske for populært billedsprog, betragtes som historiske referencer, når man studerer arbejdet med en af de karakterer, som de idealiserer..
Hans undersøgelse er meget berigende for historikere, og det er ikke en nylig praksis. Faktisk er de data, som Homer inkluderede i hans to store epos, Iliaden og Odyssey, meget pålidelige.
Sådan var den blinde digters nøjagtighed i at fortælle historierne om Ilium-krigen og Odysseus 'rejser, at de tjente som et kort og en guide til Heinrich Schlieman for at opdage ruinerne af Troja..
Ikke kun har disse historier tjent denne preussiske millionær, der er utallige udokumenterede tilfælde af forskere, der baseret på episke digte fandt enorme skatte, både arkitektoniske og monetære..
I betragtning af størrelsen af disse kompositioner, hvis minimumsmåling tidligere var to tusind vers, var det sjældent tidspunktet, de blev reciteret på en enkelt dag. Det samlede gennemsnit af disse kompositioner var 4.000 vers, men der var nogle, der nåede 20.000 vers.
Det var skik for minstreler at komme til de travleste områder i byen og begynde deres deklamering ledsaget af deres lute eller en cappella. Afhængigt af interessen for de tilstedeværende mennesker spredte showet sig.
Da natten var sent, og de første spisesteder begyndte at forlade, forberedte ministrelen sig til at lave afsluttende vers og inviterede til fortsættelse af historien den næste dag.
Afhængig af sangers præstationer var det størstedelen af de mennesker, der fulgte ham i hver levering. Det mest interessante ved denne type daglige præsentationer var, at ministrene forberedte en slags strofe på mellem 60 og 90 vers, hvor de lavede en fortælling om, hvad der blev talt dagen før..
Denne store ressource gjorde det muligt at opdatere deltagerens hukommelse og opdatere alle dem, der lige var ankommet. Bortset fra det tidligere forklarede demonstrerede ministrel med dette en fantastisk evne i den metriske og poetiske håndtering.
Hvis der er noget, der karakteriserer disse poetiske kompositioner, er det det faktum, at de ikke er kendt af en bestemt forfatter, med visse undtagelser i det nylige epos..
Blandt de ældste sange anses det faktisk for, at der ikke er en eneste gertsang komponeret af et enkelt individ, men at vi finder hybrider, der er et produkt af flere digters kreativitet..
Det var op til ministrene at tage de strofer og vers, der passer bedst til deres smag og evner og således sammensætte historien, der skal fortælles. Fra tid til anden tilføjede ministrelen selv detaljer til stykkerne for at berige dem, enten poetisk eller tematisk..
Denne poetiske manifestation var praktisk, typisk for alle kulturer omkring Middelhavet og langt fra den. Mennesket har altid haft behov for at fortælle de ting, han ser, og hvis han spreder dem med utrolige aspekter, jo bedre formår han at nå ud til offentligheden mere.
I henhold til det område, hvor de blev udviklet, deres kulturelle egenskaber og erfaringerne med hver minstrel, var det metricen, den strofiske udvidelse og typen af rim for hver handlingssang..
Ja, der er uundgåeligt en påvirkning af miljøet i sammensætningen af gertsangene. De kan ikke adskilles eller adskilles.
Vi kan sætte pris på fra otte stavelsange til alexandrinske sange med strofer af forskellige udvidelser og rim tilpasset hver skiks skikke eller den type musikalske form, som de blev ledsaget af..
Af alle de episke manifestationer, der vil blive nævnt i dag, er spansk mest levende og mest modstandsdygtig over for angreb fra udvikling og modernitet..
Selv i dag, på trods af de sidste år, er der handlinger med sange, der stadig reciteres overalt i det spanske og latinamerikanske område. Disse er arvet fra forældre til børn, fra generation til generation, både mundtligt og skriftligt, naturligvis overvejende mundtligt..
Naturligvis i denne kognitive identitetsoverførsel har musikalitet spillet en afgørende rolle. De, der har ansvaret for at testamentere bedrifterne, har brugt de typiske musikalske former i regionen til at berige det poetiske stykke og lette dets læring for nye generationer..
I Spanien kaldes disse vedvarende poetiske manifestationer ”gamle ballader”. Dets temaer har fortsat middelalderlige motiver, og i deres udseende var de meget nyttige til udarbejdelsen af teaterstykker fra den såkaldte spanske guldalder..
Der er gamle romancer, der er gået tabt i tide, fordi de ikke er blevet transskriberet. På nuværende tidspunkt er der fortsat store spanske værker, blandt dem Song of the Youth af Rodrigo, Song of Mine Cid og nogle fragmenter af Song of Roncesvalles.
Frankrig nød en enorm produktion af gerningsmænd, langt størstedelen produceret af læsekyndige munke.
Gaderne i dens citadeller var overfyldte med minstrels på hvert hjørne, der fortæller de ædle ridders gerninger eller nogle hærdede paladiner, der måtte redde deres folk med heroiske handlinger..
Af disse romanceros bevares et stort antal værker, blandt hvilke det storslåede værk skiller sig ud. Chanson de Roland, hvilket på spansk betyder Sang af Roldán. Hans navn, som det er almindeligt i denne type komposition, skyldes hans helt.
Temaet for Roldán's historie fokuserer på det nederlag, som den store hær led, da det blev angrebet bagfra af kongen af Zaragoza. Kompositionen fortæller perfekt alt, hvad der skete i nærheden af Roncesvalles-dalen. I denne sang dør helten.
Udover Sang af Roldán, andre værker skiller sig ud som Kroningen af Louis, Charoi af Nimes Y sangen til Aliscanos.
Det tolvte århundrede betragtes som toppen af denne type komposition i franske lande. De franske præstersange blev oprindeligt skrevet i decasyllables, og i deres senere tid begyndte de at blive uddybet i alexandrinske vers.
Den type rim, der præsenteres af disse sange, er for det meste assonans. Kompositionernes længde er mellem tusind og tyve tusind vers. Selvom man taler om sangernes anonyme karakter, er der visse undtagelser i den sene periode, hvor forfatterens hånd værdsættes, normalt tilhører lærte klasser.
På fransk spiller heltenes handlinger, deres bedrifter, stadig hovedretten. Beskrivelsen af kampernes udvikling og hver af deres faser var omhyggelig, bestemt kunstværker. Det er værd at begrænse brugen af dialoger i fortællingen, hvilket gjorde den mere attraktiv og repræsentativ.
Mindre end hundrede af de franske episke sange er tilbage. De blev grupperet i det trettende og fjortende århundrede i tre store perioder af tidens trubadurer og minstreler:
Også kaldet af historikere "King's Cycle" eller "Pepins Cycle". I denne gruppe af sange taler de om de bedrifter, der udføres af Karl den Store og hans hær.
I denne periode skiller sig Guillermo de Orange ud, en kriger, der var en del af belejringen af Barcelona sammen med Ludovico Pío..
Hvor de forskellige bedrifter udført af de såkaldte "oprørsbaroner" vises. Historierne, der opstod under korstogene er også vedhæftet.
Som i de spanske og franske sange fortsætter forbedringen af selvet, for heltenes gerninger og nationens og dens krigers storhed.
Tyskerne holder sproget simpelt, fortællingerne er underlagt historiske fakta og besidder naturligvis de typiske magiske og mystiske forbedringer fra deres skabere..
Blandt tyske romancer, The Nibelungens sang det er den mest symbolske og repræsentative. Det er et germansk episk digt skrevet i middelalderen. Det er på den litterære og kreative højde af Sang af Roldán og fra Syng af min Cid.
Det Nibelungens sang Det fortæller om Siegfrieds bedrifter og hele den modige vej, han skal rejse for at tjene retten til at gifte sig med prinsesse Krimilda. Han fortæller også, hvordan hans svage punkt udsættes, hvilket efterlader ham sårbar over for sin fjende, Hengen..
Fortællingen er i alt opdelt i 39 sange. Denne gerning er helt anonym. Det inkluderer ægte historiske begivenheder, der er krydret med dyrets mystik, såsom dragen og de magiske kræfter, som deres blod kan besidde for at klæde helten Sigfredo med usårlighed..
Gudsangene er uden tvivl en af de vigtigste middelalderlige historiske referencer i de byer, hvor de opstod..
Ud over dets refererende narrative potentiale tilføjes dens pædagogiske og andragogiske egenskaber til fordel for forbedring af det nationalistiske synspunkt hos de folkeslag, som dets historier hører til..
Bestemt repræsenterer denne poetiske manifestation en uvurderlig arv for menneskeheden.
Endnu ingen kommentarer