Difrasisme Oprindelse, egenskaber og eksempler

4411
Abraham McLaughlin

Det difrasisme Det er et litterært apparat, der er typisk for Nahuatl-litteraturen, der består i at udtrykke en idé ved hjælp af to ord, der supplerer hinanden i den forstand, fordi de er synonymer, eller fordi de repræsenterer tilstødende ideer. For eksempel for at betyde "digterens tale" bruger Nahuas udtrykket itlatol ihiyo ("Hans ord, hans ånde").

For sandhedstanken bruger de difrasisme neltilitztli tzintliztli ("Grundlæggende sandhed, sandt grundlæggende princip"). Denne trope er blevet defineret som en slags duplikeret homerisk epitel. Imidlertid var epithetene til denne forfatter af en anden karakter: "Achilles den med de lette fødder", "Minerva den med garzo-øjnene".

På samme måde fremhæver nogle den metaforiske karakter af difrasisme. En metafor er en implicit sammenligning mellem to forskellige objekter baseret på en eller flere almindelige karakteristika (dit hårstråle = sort hår).

Selv sammenlignes det også med metonymi eller synecdoche. Metonymi indebærer et sammenhængsforhold (jeg respekterer deres grå hår = jeg respekterer deres oplevelse); synekdoche udviser et inkluderende forhold (den spanske krone = monarkiet).

Artikelindeks

  • 1 Oprindelse
  • 2 funktioner
  • 3 eksempler
    • 3.1 Noma nocxi (krop)
    • 3.2 I atl i tepetl (by)
    • 3.3 Xóchitl in cuicatl (poesi)
    • 3.4 I ixtli i yollotl (person, væren)
    • 3.5 Kollektive påkaldelser
  • 4 Referencer

Kilde

Oprindelsen til udtrykket difrasisme findes i fader Ángel María Garibays arbejde, en af ​​de første lærde af Nahuatl sprog og kultur i Mexico, kaldet Historie af Nahuatl litteratur (1954).  

Født i Toluca (Mexico) er denne præst blevet betragtet som den mest kompetente ekspert og den højeste autoritet inden for spansktalende litteratur, kultur og sprog..

Garibay mønter således dette ord for at henvise til sammenstillingen af ​​to eller endda tre ord, der skaber en betydning, der ikke er summen af ​​dens dele, men snarere producerer en tredje betydning..

Så i hans arbejde Nøglen til Nahuatl (1978) henviste igen til begrebet difrasisme og forklarede, at det er den proces, hvorved to eller flere ord bruges sammen for at henvise til et enkelt koncept..

Siden da har andre forfattere brugt dette ord til at henvise til denne litterære og retoriske enhed i Nahuatl-kulturen. Imidlertid foretrækker andre alternative udtryk, såsom begrebet parallelisme.

Med hensyn til selve ressourcen tror mange, at det er en afspejling af brugen af ​​ideogrammer, der repræsenterede begreber gennem objekter, der var relateret til den udtrykte idé..  

Egenskaber

Brugen af ​​difrasisme er ret almindelig i cuicatl (vers), men det er ikke kun begrænset til dette; Det findes også i tlahtolli (prosa: ordsæt, tale, fortælling).

Desuden er den relative rækkefølge af de parrede udtryk normalt uforanderlige, og nogle ord vises kun som en del af et leksikalt par, hvor indholdsord er involveret..

På den anden side kan alle former for konstruktioner producere difrasisme. For eksempel kan du inkludere to substantiver som cententli ontentli, bogstaveligt talt "(med) en læbe, (med) to læber", hvilket betyder "at tale indirekte".

Difrasisme kan også integreres i den morfologiske struktur, som i i a-hua-hvad i tepehua-hvad, hvilket bogstaveligt betyder: "vandets herrer, bjergets herrer" (henviser til byens herrer).

Eksempler

Noma nocxi (Legeme)

I denne difrasisme er kroppen undfanget af dets dele ingen mor (hænder) og nocxi (fødder). Det er en slags synekdoche (troppen af ​​delens forhold til helheden). Således henviser "hånd" og "fødder" til det unikke begreb "krop".

I atl i tepetl (by)

Idéforeningen i denne difrasisme er forskellig fra den forrige: i atl (Vand) i tepetl (bakke) Vandet og bakken er ikke relateret til byen på samme måde som hænder og fødder til kroppen.

I stedet for forholdet mellem dele og helheden har det snarere en sammenhængsforhold. Derfor refererer det til et metonymi.

Xóchitl i cuicatl (poesi)

xochitl (blomst) i cuicatl (sang) en anden form for difrasisme kan observeres. Udtrykket cuicatl fungerer som et synonym (Nahuatl-digte var sange).

Imidlertid, xóchitl (blomst) ser ud til at virke mere som en metafor; måske henviser det til skønhed eller delikatesse.

I ixtli i yollotl (person, værende)

Tropen i ixtli (dyrt) i yollotl (guddommeligt hjerte) udtrykker personligheden som harmonien mellem det indre og ydre væsen, personen og samfundet, det jordiske og det guddommelige.

Således er livet processen med at tilpasse disse og gøre sig selv ansigt og hjerte for en harmonisk, åndeligt styret person med et højere formål..

Kollektive påkaldelser

Nogle difrasier fungerer som kollektive påkaldelser, især i sætninger teteo innan, teteo inta (gudernes mor, gudens far) og i tonan, i tota (vores mor, vores far).

I modsætning til de tidligere eksempler påkalder disse sætninger et par forældre. For eksempel, i tonan, i tota foregår påkaldelse af tonatiuh tlaltecuhtli (Solen, jordens herre) og mictlan tecuhtli (Lord of Mictlan):

"Oncan motenehua in tlatolli: start quitlatlauhtiaya Tezcatlipoca, in quitocayotiaia titlacahua, moquequeloa, in iquac miquia tlatoani, start oc ce motlatocatlaliz ... to ca oontlama, ca ocontocac in tonan, in tota in mictlan tec.

("Her registreres spørgsmålene til Tezcatlipoca, hvem de kaldte Titlacahuan, Moquequeloa, da tlahtoahi 'døde, så en anden kunne slå sig ned i ... Han vidste, at han havde fulgt vores mor, vores far Mictlan Tecuhtli").

Referencer

  1. Arteaga, A. (1997). Chicano Poetics: Heterotexts and Hybridities. Berkeley: University of California.
  2. Cortés, E. (1992). Ordbog over mexicansk litteratur. Westport: Greenwood Publishing Group.
  3. Rodríguez Guzmán, J. P. (2005). Grafisk grammatik al juampedrino-tilstand
    Barcelona: Carena Editions.
  4. Rios, G. R. (2015). Udfører Nahua retorik til civile engagementer. I L. King, R. Gubele og J. R. Anderson (redaktører), Survivance, Sovereignty, and Story: Teaching American Indian Rhetorics, pp. 79,95. Colorado: University Press of Colorado.
  5. Chorén, J.; Goicoechea, G og Rull, M. A. (1999). Mexicansk og spansk amerikansk litteratur. México D. F.: Grupo Editorial Patria.
  6. Mann, C. C. (2014). 1491: Amerika før Columbus. London: Granta Books.
  7. Pérez, L. E. (2007). Chicana Art. Durham: Duke University Press.
  8. Fabb, N. (2015). Hvad er poesi?: Sprog og hukommelse i verdens digte. Cambridge University Press.
  9. Bassett, M. H. (2015). Jordens tings skæbne: Aztec Gods and God-Bodies. Texas: University of Texas Press.

Endnu ingen kommentarer