Det dagligdags sprog Det er alt det mundtlige udtryk, der forekommer dagligt blandt sprogets talere inden for den uformelle kontekst. Det er den form for locution, der anvendes overalt på det jordiske plan blandt langt størstedelen af mennesker med et kort og direkte kommunikativt formål.
Ordet "daglig tale" kommer etymologisk fra det latinske ord kollokvium. Præfikset co betyder: "kollision", "union", "rigelig", "konsonant". For sin del rod helt vildt det har betydninger: "at tale", "veltalenhed", "lokkende". Suffiks ium, i mellemtiden betyder det: "begyndelse", "udryddelse", "hjælp".
Generelt betyder ordet "daglig tale" "samtale", derfor betyder udsagnet "sprogligt sprog" udtryk, der er typiske for hverdagssamtaler..
Fejlagtigt er udtrykket "daglig tale" i lang tid blevet forvekslet som et synonym for fattigdom, for vulgært, og samtidig har udtrykket "vulgært" fået konnotationen af "uhøflighed", "insolens". Denne serie af sproglige fejl er kommet til at skabe stor forvirring hos højttalerne, når der henvises til disse forudsætninger og ord.
Mundtalen har på intet tidspunkt betydet fattigdom eller vulgær har det betydet uhøflighed. Dette er imidlertid blevet antaget og udbredt. Sandheden er, at "daglig tale", hvis vi laver en analogi, henviser til folks kommunikationsformer.
På sin side er det vulgære det modsatte af den kultiverede, den kommunikation, der finder sted uden så mange regler eller instrumentalismer; med andre ord: kommunikationen mellem mennesker.
Artikelindeks
Det daglige sprog har en sådan betydning, at det bliver folkenes fonologiske aftryk, der angiver deres sproglige identitet før resten af befolkningen.
Som med den territoriale organisation af lande, der er opdelt i provinser, stater, kommuner, sker det samme med daglig tale.
Der er et sprog for hver befolkning med dets markante dialektforskelle, og der er et generelt sprog, der til en vis grad indeholder en betydelig sum af de forskellige taler, der er typiske for hvert område..
Disse typiske taler for hvert område er, hvad der giver dem rigdom og identificerer dem fonologisk og grammatisk. Hvert land har unikke udtryk, og til gengæld har hver stat og hver landsby sine egne terminologier inden for det daglige sprog. Det eneste formål med disse ressourcer er at opnå den kommunikative kendsgerning på en enkel og flydende måde.
Modersmål er et spejl i hverdagen, det er grunden til, at spontanitet er en af dens mest almindelige egenskaber.
Denne type sprog er fri for alle bånd og er udelukkende underlagt de verbale aftaler fra dem, der bruger det. Forstå ved verbale aftaler: alle de taler, som samtalepartnerne kender og håndterer, og som er typiske for deres område.
Naturen i talen for dem, der anvender den, bliver et af de mest karakteristiske tegn på denne måde at kommunikere på, hvilket giver den friskhed, rækkevidde og fleksibilitet..
De, der bruger det, har en tendens til ikke at anvende detaljerede termer, men snarere er den kommunikative kendsgerning opsummeret i almindelige ord for global ledelse og selvfølgelig ord, der er typiske for den anvendte dialekt eller underdialekt..
Menneskelig kommunikation er en meget kompleks og komplet handling. Men med hensyn til sprogligt sprog, selvom det er en form for daglig kommunikation, betyder det ikke, at ressourcer ikke bruges til at berige det..
Bevægelser, disse signaler, bevægelser og bæring, der forbedrer meddelelsernes udtryksevne, anvendes bredt i daglig kommunikation, især for at reducere antallet af ord, når man taler.
Disse ord med jokertegn kommer til at være de samme, der falder inden for det, der betragtes som "kosismer", såsom: "ting", "det", "det", "kappe" (i tilfælde af Venezuela), hvis rolle er at slette eller udskifte et stort antal ord på kommunikationstidspunktet.
Det er nødvendigt at huske på, at denne form for ressourcer er inkluderet i "vices" af kommunikation på det uddannede sprog, fordi deres langvarige brug reducerer højttalernes leksikon.
Med hensyn til de ressourcer, der er forbundet med dette sproglige udtryk, kan følgende tre niveauer og deres manifestationer klart værdsættes:
Fra foneringens synspunkt værdsættes følgende elementer:
Det vil sige: brugen af ord, der efterligner naturlige eller ikke-naturlige lyde, ikke diskursive, under talen, og som ikke er typiske for menneskers sprog. Et eksempel kunne være: "Og bilen gik, 'fuuunnnnnnnn', og politiet kunne ikke nå dem".
På grund af dets uformelle karakter er det normalt, at dagligdags sprog har en tendens til at vise manglende respekt for de regler, der styrer sproget. På trods af overtrædelsen af sproglige love strømmer kommunikationen imidlertid op; med sine detaljer, men det sker.
Intonation, der er en mundtlig kommunikation, spiller en relevant rolle. Afhængig af årsagen (udråbende, spørgende eller erklærende) vil det være intonationens egenskab, også tilpasse sig den kommunikative kontekst.
Der er mange faktorer, der påvirker intonation: tilknyttede selskaber, følelsesmæssig, fagforening, arbejdskraft. Afhængigt af forbindelsen mellem samtalepartnerne vil det være oralitetens hensigt.
Det daglige sprog er aldrig det samme i nogen del af verden, selv når de deler det samme nationale territorium, hverken det regionale eller det kommunale, og endda det samme for den samme blok. Hvert sted har sine egne dialektfunktioner, der giver det dets konsonans.
Sproglige undersøgelser har verificeret tilstedeværelsen og udvidelsen af underdialekter, selv i små befolkningsstrata.
Hver gruppe individer, der tilhører et samfund, ved at dele smag eller tendenser i enhver gren af kunst, underholdning eller handel, har tendens til at inkorporere eller skabe ord, der passer til deres kommunikationsbehov..
Dette er ikke så mærkeligt som det lyder. Selve sproget er en foranderlig enhed, et "væsen" lavet af bogstaver, af lyde, der reagerer på højttalernes krav, og som transformeres i henhold til, hvad emnerne, der bruger det, har til rådighed..
Denne serie af underdialekter med deres respektive rytmiske og melodiske fonationer er det, der giver identitet til befolkningerne og de grupper, der udgør dem. Af denne grund er det almindeligt at høre folk sige: "Den ene er uruguayansk, og den colombianske, og den ene er mexicansk, denne er en rocker og den ene salsero", med næsten ikke at høre dem, fordi lydmærket af accenten , og bevægelser og tøj, de udsætter dem for.
Elisioner er meget almindelige i daglig tale, netop på grund af hvad der er angivet i de tidligere karakteristika.
At være en almindelig kort kommunikationshandling, har det en tendens til at indeholde et stort antal undertrykkede ord. Selvom ordene manifesteres på denne måde, forstås de normalt godt blandt samtalepartnerne på grund af tidligere aftaler af et kulturelt kommunikativt aspekt..
Et klart eksempel ville være: ”Come pa 'que ver'”, hvor ordet “para” slettes ud over “s” i slutningen af bøjningen af verbet “ver” i anden person.
Sammentrækninger repræsenterer en af de mest afslappede og almindelige karakteristika i sproglige sprog rundt om i verden. De betragtes inden for kommunikation som en slags "sprogøkonomi".
Inden for de morfosyntaktiske elementer i dagligdags sprog er følgende tydelige:
Det er meget almindeligt at se blandede samtalepartnere den overdrevne sprogbrug i form af intonation eller stigning eller formindskelse af objekter eller væsenes egenskaber, når de kommunikerer.
Da de ikke er underlagt nogen lov, og subjekterne er helt gratis, er ekspressivitet chefen. Derfor er det almindeligt at høre: diminutiver, "Vognen"; forstærkningsmidler, "La mujerzota"; udråb: "Tæl godt!" og forhør "Og hvad fortalte han dig?".
Et andet meget almindeligt element til stede i denne type sprog. Det er for normalt i brugen af "en", "en" og "nogle", "nogle".
Nogle klare eksempler er: "Du ved ikke, hvad der kan ske"; "Nogle af dem jeg føler kommer til at falde".
Dette er et andet meget almindeligt aspekt i dagligdags sprog, især i de nederste lag. Det høres ofte: ”El Pepe kom og gjorde sine ting med Mary, der ser dem som santicos ".
For den samme kortfattethed, der karakteriserer denne type taler, er det normalt, at de, der bruger det, inkluderer brugen af korte sætninger, der kommunikerer det rigtige. Det, der kræves, er at manifestere det næste, det nødvendige.
Det vil sige, at der er en ændring i sætningernes fælles syntaks for at understrege en bestemt del af talen.
"Men", "dog", "mere", er meget udbredt i denne type sprog, hvilket fører til misbrug og slid.
Måske er den mest sarte ting forkert brug af disse. Det er meget normalt at høre sætninger som: "Men hun gjorde det alligevel"; "Alligevel kunne han ikke sige noget"; repræsenterer dette en voldsom fejl, fordi "men", "dog og" mere "er synonyme.
Det henviser til brug og misbrug af det personlige pronomen "la", når man udvikler kommunikationen. Loismo og leismo præsenteres også, som praktisk talt er de samme, men med pronomenerne "lo" og "le"..
Som et produkt af selve kortfattetheden af denne kommunikative kendsgerning skal samtalepartnere gøre brug af opfindelsen til at reagere på den mest effektive måde muligt på de spørgsmål, der præsenteres for dem..
Denne egenskab øger upræcisionen af dagligdags sprog, fordi det ikke i alle tilfælde besvares på den rette måde eller på den måde, som den anden samtalepartner forventer..
Imidlertid, og i modsætning til hvad mange mener, kræver improvisation på grund af den umiddelbarhed, det kræver, anvendelse af intelligens for at blive udført..
De anvendte ord er afslappet og har ikke stor kompleksitet, men opfylder snarere den kommunikative kendsgerning på den enkleste måde.
Da mange af disse samtaler foregår i grupper eller er begrænset af den tid, de skal afvikles, er samtalepartnere dedikeret til at gøre deres budskab så kortfattet og selvom det lyder underligt, ikke så præcist.
For at reducere deltagelsen i talen bruger de områdets idiomer..
Disse "idiomer" eller udtryk, der er tilpasset realiteterne i hvert samfund, har den egenskab at med få ord forklare situationer, der kræver et større antal ord..
Når disse sproglige manifestationer bruges, har de en tendens til at efterlade visse kommunikationshuller, der udfyldes af den lyriske modtager, der antager, hvad afsenderen ønskede at sige ved at komme så tæt som muligt på meddelelsen, selv når det ikke er nøjagtigt, hvad han ønskede transmittere..
Et klart eksempel ville være, at en af dem i en samtale mellem en gruppe venezuelanere ved et bord med mange genstande siger: "Han blev ked af mig og kastede den" bælg "på mig og pegede på bordet uden at specificere hvilket objekt det var specifikt rettet mod. henviser. I det øjeblik kunne hver af de tilstedeværende antage, at nogen af objekterne var den, der blev kastet.
I Venezuela er ordet 'pod' et meget hyppigt navneord, der bruges til at erstatte ethvert objekt eller handling. Vi kunne klassificere det som en "kosisme".
Denne vice opstår normalt, når der er kommunikation eller leksikale huller i en af samtalepartnerne, da de ikke har et øjeblikkeligt svar på, hvad der bliver bedt om, eller ikke ved, hvordan de skal fortsætte samtalen. Blandt de mest almindelige fyldstoffer er: "dette", "godt", "hvordan forklarer jeg dig".
Disse typer sproglige manifestationer er også meget almindelige og henviser normalt til elementer tæt på miljøet. De sigter mod at fremhæve en kvalitet af en af samtalepartnerne, enten til hån eller til underholdning.
Klare eksempler ville være: "Du er et fly!" (for at henvise til hurtig tænkning) eller "Du er så sart som et æsel!" (for at henvise til manglende følsomhed).
Typisk for de miljøer, hvor denne type kommunikation har tendens til at forekomme og er også betinget af de kulturelle og / eller uddannelsesmæssige forskelle, der kan opstå mellem samtalepartnerne.
Brugen af dagligdags sprog er underlagt to veldefinerede sammenhænge: familiekonteksten og den populære..
Når der nævnes dette område, henviser det til det sprog, som familiemedlemmerne anvender på deres egne medlemmer. Dette sprog præsenterer en bred gestusrigdom, der har enorme konsekvenser for oralitet.
Det er begrænset til meget komplekse strukturer for sameksistens, hvor grader af autoritet spiller en afgørende rolle. I dette aspekt er enhver familie et leksikalt univers, hvor hvert ord og gestus er betinget af de iboende forhold mellem samtalepartnerne..
Det refererer til rummet uden for hjemmet, alt, hvor samtalepartnerne er omskrevet, og som er fremmed for arbejde eller akademikere. Det præsenterer et stort væld af idiomer, og den kommunikation, der forekommer i dette medium, afhænger af forberedelserne til hvert emne.
Her i dette medium kan du se tilstedeværelsen af resten af undergrupperne, hvor samtalepartnernes liv finder sted, hver med sine dialektvarianter.
Man kan tale om et generelt miljø, hvor resten af mikromiljøerne er begrænset, blandt hvilke der er en kontinuerlig udveksling af højttalere.
Det er en ekstremt rig og kompleks struktur, der viser de mange sproglige facetter, som et almindeligt subjekt kan besidde..
Nedenfor er to dialoger, hvor dagligdagssprog manifesteres effektivt:
-Hvor kommer du fra, Luisito? Du ser træt ud - sagde Pedro og gjorde bevægelser for at tiltrække opmærksomhed.
-Hej, Pedro. Du går altid som en samuro i afventning af alles liv. Jeg kommer fra arbejde. Dagen var stærk i dag, ”svarede Luis med en uhøflig tone..
-Du er altid sjov ... Og hvad sendte de dig til at gøre, så? -svarede Pedro, lidt irriteret.
-Det samme som altid, bug ... Se, jeg skynder mig, vi taler senere, sagde Luis og gik med det samme.
-Se, Luis, kan du se det lille hus derovre? sagde Pedro med en lav og mystisk stemme.
-Ja, hvorfor? Hvad er så mærkeligt ved det? -Luis sagde, også med lav stemme, efter Pedro's spil.
-Den kvinde, María Luisa, bor der. Den kvinde bærer mig skør 'og perinola, compaio-svaret Pedro, ophidset.
-Ja, kompadre, du spiller ikke på det felt, det er mere end nogensinde, hørte du? -Luis sagde, og han gik væk griner.
I begge eksempler er sammentrækninger, sammenligninger, spørgsmål, udråb, brugen af diminutiver og forstærkningsmidler, typiske elementer i det daglige sprog.
Endnu ingen kommentarer